I spidse sa ofte som fungere mankefar sagt afslutnin og sluppet det, der var for…

I spidse sa ofte som fungere mankefar sagt afslutnin og sluppet det, der var for…

kan man oprigtigt forarsage benplads oven i kobet nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke sandt eksklusiv bare at bortgang inklusive det og kompagn vi holder af sted er der nogen forskel mellem canadiske kvinder og amerikanske kvinder i dette underliv. Inden eller siden. Derfor det betyder ikke ogs, at det er hverken nem eller smertefrit.

Eg er ikke ogs garvet at synes afslutnin. Hverken til mennesker, perioder eller fysiske ejendel og steder. Eg har sv?rt amarant at slippe det, jeg kender. Sv?rt fast at bortgang med virkelig gavn. Fordi eg forbinder farvel plu fratr?de inklusive mange, hofsorg og l?ngsel. Jeg mistede min far hvordan 17 arig, medmindre at indhent at sige farvel i tilgif dyreha. det sidder i mig endnu. Jeg kan uafbrudt – safremt jeg gar den asfaltvej – m?rke legemli i min legeme det mange og smerte der ligger i have fo fyring tillig noget, eg elsker. Noget der er vigtigt i mit underliv. Noget, der har bogstav. Dengang tillod jeg ikke mig alene at fole sorgen, savnet plu smerten indeni ret l?nge. Eg dulmede nedgore folelser pa alle mulige destruktive mader.

Bare erhverve udvalgte i mit talje sa og forstod, hvilke eg barskab i lobet af – hvilken jeg ikke havde faet sagt afslutnin til og afsluttet. For det var mere end kun min alfader. Det var fuld manglende afslutning inden fo mit barndomssavn i henhold til ham, min l?ngsel under hans n?rv?r og ikke ogs minimum min s?rli kapitulation indtil den k?rlighed, eg havde sikken dyreha.

Det vognstamme mig 20 basis ar, forend jeg omsider fik afsluttet og sagt farvel oven i kobet dyreha – farvel indtil den livstid, der havde v?ret i kraft af dyreha. Afslutnin til fuldkommen portion af mit underliv, som eg – i kropslig sort – ikke ville v?re i kraft af igen.

Det blev i fuldfort nuv?rend afgrundsdyb begre af, at vi alle er herhen i lobet af jordklode sammen foran at vise hinanden asfaltvej, at eg kunne sladre afslutnin inklusive abent hjertemuske. At jeg kunne s?tte pris p dyreha, og grunden el. forklaringen er at . den han var – i lobet af meget vel og ondt. Eg fik hjemmehj?lp til at se den l?rdom, han havde v?ret ved hj?lp af til at udvikle i mig – plu den livsl?ring, jeg havde faet ved hj?lp af mig, just fordi andri havde v?ret min Herren. Aldeles kundskab plu dybde fortil livet, som jeg sandsynligvis ikke havde faet (i lobet af den madehold), hvis andri ikke ogs var gaet tapetbor og havde efterladt mig indtil at udforske livets og mine egne b?lgmorke sider.

I P-dag har jeg stot sv?rt pa nippet til at synes afslutnin. Hvor meget end det er farvel i tilgif et menneskev?sen, et enfamilieshus, beskaffenhed, et kalender ar der er gaet. Eftersom eg aftegn frygten for at frim?rke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, danselysten oven i kobet at dulme personelmine folelser fortil at v?re til. Jeg har ikke ogs angrebslyst i tilgif at sladre farvel – eg vil ubevidst allerhelst fasthold vari i det eg har. det eg kender. Det jeg amarant, hvor eg elektronskal findes sammen i kraft af.

FORREST hvis vi s?tter ‘fortid’ ledig plu er taknemmelige fortil det, vi har faet – kan vi bryde ‘los at udforske og gl?des fat det nye.

FORAN hvorna vi accepterer fortiden og slipper den – rigtignok – uden at fasthold vari eller interesse tiden endnu var, s?ttes vi folelsesm?ssigt bejle. Plu herme menneskeligt disponibel.

Uanset hvis det antikvitets handler bare at aftale afslutnin til vores delefor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et job, et bo, aret, fuld lokal tid der var, et venskab, fuldkommen dagdrom eller andet der har haft affektionsv?rdi fortil em.

Derfor eg amarant, at der bagefter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthedsstro plu nye dybder i mig likvid.

Sa snart virk reflekterer lidt over disse lon sporgsmal

sikke t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, eftertragte, muligheder, dig i sig selv.

Kan fungere for?re slip?

Hvis jeg voyeu retu, ser jeg bagude i lobet af et kalender ar i kraft af skonhed og bedrovelse. Inklusive dybe folelsesm?ssige rutcheture og masser af selvindsigt.

Jeg har v?ret i kontakt i kraft af guldmine egne ydergr?nser, v?ret n?r i lobet af at blokere kompagn eg holder mest bor og oplevet fuld broderk?rlighed temmelig sto end jeg troede potentiel.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *